Værdi for alle

Praktisk taget alle virksomheder anerkender værdien af at pleje medarbejderne og styrke relationerne til kunder og eksterne partnere. Desværre bliver det alt for ofte ved snakken og de gode intentioner. En julefrokost, en sommerfest, en årlig kick-off…

Men hvad med den ekstra opmærksomhed, som vi alle har brug for med jævne mellemrum? Hvad med ny inspiration og personlig udvikling, som står i høj kurs hos de fleste? Hvad med værdien af at møde ligesindede, udvikle nye kontakter og pleje de eksisterende? I Speakers Club vinder alle. Både virksomheden, medarbejderne og kunderne.

Kun de bedste

Speakers Clubs varemærke er underholdende, lærerige og inspirerende arrangementer. Vi blander personlig udvikling med spændende temaer som fx. kommunikation, sundhed, samfund, stress, teknologi ledelse, motivation, networking og meget, meget mere. Alle vores arrangementer bliver til i tæt samarbejde med professionelle erhvervscoaches, og vi tilbyder kun de bedste og dygtigste foredragsholdere. Tænk træningsguru Chris McDonald, motivator Nicolai Moltke-Leth, livsstilsekspert Christine Feldthaus, eliteroer Eskild Ebbesen, trivselsgudinde Karen-Marie Lillelund og relationsekspert Soulaima Gourani – så ved du hvilket niveau vi er på.

Respekt for din tid

Vi ved, at tid er en knap ressource i din virksomhed. Derfor kan alle virksomheds-medlemskaber benyttes af flere. Ofte kommer der jo en rejse, et møde eller en ferie i vejen, og så er det rart at kunne tilbyde oplevelsen til en anden. Vores arrangementer afholdes i faste intervaller, så det er nemt at planlægge. Og så er de placeret med respekt for både arbejdstiden og middagsmaden hjemme i privaten.

Nemt, overskueligt & økonomisk
Som HR eller kundeansvarlig skal du konstant pleje, udvikle og styrke medarbejder- og kunderelationer – og du skal både planlægge, være kreativ, afvikle og opfølge. Med et medlemskab i Speakers Club skal du, dine medarbejdere eller kunder blot møde op. Vi har arrangeret sted, tidspunkt, tema og indhold og forplejning – og du kender altid programmet 12 måneder ud i fremtiden. Som medlem får du en dedikeret underside, hvor virksomhedens medarbejdere direkte kan tilmelde sig de enkelte arrangementer, og hvor den ansvarlige altid kan følge med i udløbstidspunkt.

Medlemsfordele

Opnå masser af fordele som medlem af SpeakersClub – » læs meget mere her