Af Thomas Rex Frederiksen
Adm. Direktør
Speakers Club

Først da en gammel ven en dag spurgte om jeg var syg, indså jeg, at der var noget galt. Sådan fortæller Christian Bitz om det øjeblik, hvor femøren faldt og siden da er hans opfattelse af sundhed blevet mere og mere nuanceret.

Inden da havde Christian levet et asketisk liv, hvor han kun spiste det, der kunne gøre ham tyndere & stærkere – så sixpacken stod helt skarpt defineret. Modelkarrieren kørte på skinner og når han ikke var på photo-sessions stod programmet på hård styrketræning eller maratonløb. Jeg medbragte min egen mad, når jeg blev inviteret på middag og når drengene mødtes for at se fodbold meldte jeg fra, fordi jeg ikke ville drikke øl – der var jo for mange kalorier i fortæller Christian Bitz om sin tidligere livsstil.

Luk munden og let røven

Siden da er den nu 32-årige Christian blevet uddannet som ernæringsekspert ved Landbohøjskolen, og når han ikke optræder på Go’morgen Danmark på TV 2, rejser han riget tyndt med sit foredrag om sundhedsrealisme ”Luk munden og let røven”. For det handler stadig om at leve sundt – og hvis  man gerne vil leve sundt, så skal man altså spise rigtigt og røre sig mere – men der kan sagtens være plads til det sjove også – de ting, som giver livskvalitet, fortæller Christian.

Sund og slank er i øvrigt ikke det samme pointerer Christian. Jeg har set rigtig mange unge piger og drenge, som er tynde, men som propper sig med alt muligt klamt, light-produkter og ting fyldt med tilsætningsstoffer. Jeg vil gerne arbejde for, at fokus flyttes lidt væk fra vægt og mere over på sundhed – hvordan får vi energi, hvordan får vi bedre livskvalitet og hvordan får vi et bedre sexliv – så gør det ikke så meget, om vi har 2-3 kilo for meget på kroppen.

Jeg ved godt, at der ugentligt popper nye eksotiske måder op, til at tabe sig eller leve mere sundt. Men det er altså ikke raketvidenskab. Når det kommer til sundhed kan man ved at ændre nogle ganske få madvaner komme rigtigt langt – og hurtigt. Det er ikke tidskrævende, det er ikke dyrere – det er bare smartere.

Der skal være plads til livet

Jeg husker ikke, hvorfor jeg levede så fanatisk dengang. Men jeg ved bare, at glæden ved at løbe et maraton ikke er stor, hvis man ikke har nogle venner at dele oplevelsen med. Og jeg ved, at fornøjelsen ved at blive 140 år gammel er begrænset, hvis man aldrig har stået foran Orange Scene på Roskilde Festival.

Det hele skal hænge sammen og der skal være plads til at leve livet. Mange mennesker sætter sig urealistiske mål, og så oplever de, at de mister motivationen efter kort tid, når de oplever at de ikke kan leve op til deres egne mål. De fleste mennesker kan bare ikke nå i Fitness 4 gange om ugen og samtidig bruge 2 timer på at forberede rawfood, når de har et fuldtidsarbejde og også lige skal hente børn og handle ind.

Jeg kan godt lide at vise folk, hvordan de kan lave nogle konkrete retter, som kan rykke ved deres sundhed i stedet for bare at sige, at de skal spise mere grønt, fortæller Christian og fortsætter, mange skal hjælpes lidt på vej, men når først de oplever hvor nemt og hurtigt man kan rykke sin sundhed, så bliver de nye træningsråd og retter til nye, sunde vaner.

Slik & rødvin

Tiden med familien bliver prioriteret højt hos Christian som har en kone og to børn, som han elsker at være sammen med. Men Christian arbejder meget og derfor lever man i familien Bitz også med en masse kompromisser – ganske som i alle danske familier. Når jeg er hjemme bruger jeg rigtig meget tid i køkkenet sammen med mine børn, hvor jeg lærer dem at tilberede en sund og nuanceret kost, men de er også glade for chokolade og det skal der også være plads til. Og når børnene er lagt, så snupper konen og jeg også et par glas vin en gang imellem – fordi vi har lyst.

Sundhed skal ikke være en sur pligt eller straf, men en måde til at opnå højere livskvalitet, få mere ud af livet og få mere energi til at nå sine livsmål slutter Christian af.

Christian selv har fået opfyldt sin livsdrøm – at kunne leve af det, han brænder for, og han har tænkt sig at fortsætte med at holde foredrag og skrive bøger om sundhedsrealisme, så længe folk orker høre på ham.
Christian kan opleves i Radisson BLU Falkonér d. 24 august, hvor han optræder i Speakers Club sammen med den 4-dobbelte verdensmester i fridykning Stig Åvall Severinsen.

Af Thomas Rex Frederiksen
Adm. Direktør
Speakers Club

Først da en gammel ven en dag spurgte om jeg var syg, indså jeg, at der var noget galt. Sådan fortæller Christian Bitz om det øjeblik, hvor femøren faldt og siden da er hans opfattelse af sundhed blevet mere og mere nuanceret.

Inden da havde Christian levet et asketisk liv, hvor han kun spiste det, der kunne gøre ham tyndere & stærkere – så sixpacken stod helt skarpt defineret. Modelkarrieren kørte på skinner og når han ikke var på photo-sessions stod programmet på hård styrketræning eller maratonløb. Jeg medbragte min egen mad, når jeg blev inviteret på middag og når drengene mødtes for at se fodbold meldte jeg fra, fordi jeg ikke ville drikke øl – der var jo for mange kalorier i fortæller Christian Bitz om sin tidligere livsstil.

Luk munden og let røven
Siden da er den nu 32-årige Christian blevet uddannet som ernæringsekspert ved Landbohøjskolen, og når han ikke optræder på Go’morgen Danmark på TV 2, rejser han riget tyndt med sit foredrag om sundhedsrealisme ”Luk munden og let røven”. For det handler stadig om at leve sundt – og hvis  man gerne vil leve sundt, så skal man altså spise rigtigt og røre sig mere – men der kan sagtens være plads til det sjove også – de ting, som giver livskvalitet, fortæller Christian.
Sund og slank er i øvrigt ikke det samme pointerer Christian. Jeg har set rigtig mange unge piger og drenge, som er tynde, men som propper sig med alt muligt klamt, light-produkter og ting fyldt med tilsætningsstoffer. Jeg vil gerne arbejde for, at fokus flyttes lidt væk fra vægt og mere over på sundhed – hvordan får vi energi, hvordan får vi bedre livskvalitet og hvordan får vi et bedre sexliv – så gør det ikke så meget, om vi har 2-3 kilo for meget på kroppen.

Jeg ved godt, at der ugentligt popper nye eksotiske måder op, til at tabe sig eller leve mere sundt. Men det er altså ikke raketvidenskab. Når det kommer til sundhed kan man ved at ændre nogle ganske få madvaner komme rigtigt langt – og hurtigt. Det er ikke tidskrævende, det er ikke dyrere – det er bare smartere.

Der skal være plads til livet
Jeg husker ikke, hvorfor jeg levede så fanatisk dengang. Men jeg ved bare, at glæden ved at løbe et maraton ikke er stor, hvis man ikke har nogle venner at dele oplevelsen med. Og jeg ved, at fornøjelsen ved at blive 140 år gammel er begrænset, hvis man aldrig har stået foran Orange Scene på Roskilde Festival.

Det hele skal hænge sammen og der skal være plads til at leve livet. Mange mennesker sætter sig urealistiske mål, og så oplever de, at de mister motivationen efter kort tid, når de oplever at de ikke kan leve op til deres egne mål. De fleste mennesker kan bare ikke nå i Fitness 4 gange om ugen og samtidig bruge 2 timer på at forberede rawfood, når de har et fuldtidsarbejde og også lige skal hente børn og handle ind.

Jeg kan godt lide at vise folk, hvordan de kan lave nogle konkrete retter, som kan rykke ved deres sundhed i stedet for bare at sige, at de skal spise mere grønt, fortæller Christian og fortsætter, mange skal hjælpes lidt på vej, men når først de oplever hvor nemt og hurtigt man kan rykke sin sundhed, så bliver de nye træningsråd og retter til nye, sunde vaner.

Slik & rødvin
Tiden med familien bliver prioriteret højt hos Christian som har en kone og to børn, som han elsker at være sammen med. Men Christian arbejder meget og derfor lever man i familien Bitz også med en masse kompromisser – ganske som i alle danske familier. Når jeg er hjemme bruger jeg rigtig meget tid i køkkenet sammen med mine børn, hvor jeg lærer dem at tilberede en sund og nuanceret kost, men de er også glade for chokolade og det skal der også være plads til. Og når børnene er lagt, så snupper konen og jeg også et par glas vin en gang imellem – fordi vi har lyst.

Sundhed skal ikke være en sur pligt eller straf, men en måde til at opnå højere livskvalitet, få mere ud af livet og få mere energi til at nå sine livsmål slutter Christian af.

Christian selv har fået opfyldt sin livsdrøm – at kunne leve af det, han brænder for, og han har tænkt sig at fortsætte med at holde foredrag og skrive bøger om sundhedsrealisme, så længe folk orker høre på ham.
Christian kan opleves i Radisson BLU Falkonér d. 24 august og i Torvehallerne  i Vejle d. 29 september, hvor han optræder i Speakers Club sammen med den 4-dobbelte verdensmester i fridykning Stig Åvall Severinsen.

Sarah Zobel Kølpin kan opleves i Speakers Club d. 25 maj til arrangementet “Positiv Psykologi – Sådan bliver du lykkelig”

Oplev Eva Steensig i Speakers Club, den 15.juni til seminaret, Fremtidens arbejdsplads

Oplev den førende danske ekspert indenfor positiv psykologi Lars Ginnerup i Speakers Club, den 25. maj til seminaret, Positiv Psykologi – sådan bliver du lykkelig

Læs hele artiklen med Lars Ginnerup her

Stig Åvall Severinsen har skrevet bogen “Træk vejret,” der beskriver, hvordan man kan få mere energi gennem optimal vejrtrækning – mange bruger nemlig i dagligdagen kun den øverste tredjedel af lungerne. Læs here artiklen her

Oplev Stig Åvall Severinsen i Speakers Club, den 24. august til seminaret; Få et liv med masser af energi og overskud

Donec sit amet ante sem. Integer risus diam, dictum sed aliquam sit amet, lobortis et massa. Donec ac aliquet odio. Aliquam erat volutpat. Phasellus laoreet, turpis quis tincidunt dignissim, quam eros gravida tellus, at porttitor elit eros sed eros. Morbi ut mi quam, a rhoncus purus. Cras in mauris massa. Sed tempus faucibus posuere. Suspendisse ultrices convallis nisi. Fusce tristique leo quis sem feugiat at convallis urna cursus. Etiam dui urna, commodo vulputate aliquet sed, aliquam id leo. In sed nibh orci, dictum consequat odio. Nunc felis orci, pulvinar ut faucibus vel, dictum eu dui. Sed eget sem ac quam interdum malesuada eget id libero.

Aliquam erat volutpat. Suspendisse sit amet urna mauris, quis rutrum augue. Donec porttitor, purus at lobortis pharetra, dolor ipsum gravida felis, non lacinia libero libero ut elit. Integer laoreet cursus facilisis. Nulla sed sem nisl, nec venenatis metus. Pellentesque habitant morbi tristique senectus et netus et malesuada fames ac turpis egestas. Nam nisi diam, scelerisque nec bibendum vitae, porta interdum sem. Vestibulum tincidunt consequat dignissim. Aenean in ligula non urna pretium posuere. Phasellus non augue nec mi consequat tempor.

Fusce egestas eros in sapien tempor in fringilla metus fringilla. Nam nulla purus, auctor eget sodales at, tristique vitae dolor. Vestibulum mattis, mauris non ultricies dignissim, magna libero placerat justo, non pharetra erat est et tellus. Sed libero diam, gravida ut imperdiet in, blandit porttitor mauris. Mauris egestas tellus venenatis felis euismod hendrerit. Aenean consequat nunc vel orci rutrum faucibus. Quisque ornare bibendum lectus at molestie. Sed ut nulla ligula, sed facilisis velit. Integer sollicitudin consequat risus ut dignissim. Proin ornare volutpat feugiat. In hac habitasse platea dictumst. Pellentesque arcu augue, iaculis ullamcorper iaculis at, interdum id odio. Vestibulum magna magna, aliquet faucibus placerat eget, gravida a quam. Donec sagittis tincidunt risus, ut volutpat mi eleifend viverra. Mauris vitae urna id magna ultricies varius et non quam.

Modsat det vi lærer
gennem hele skolesystemet, nemlig at skabe resultater, så kræver det moderne
lederjob, at vi samtidig har
stærke sociale færdigheder og er stærke ud i kunsten, at kunne skabe relationer.

Ifølge sociolog Emilia van Hauen er den moderne leders
vigtigste rolle, at skabe relationer. Det er nemlig evnen til at skabe givende
relationer til sine medarbejdere og mellem sine medarbejdere, der efterfølgende
skaber de store resultater for både lederen og den samlede virksomhed.

Her kan den kvindelige leder glæde sig over, at hun har nogle kulturelt
betingede fordele i forhold til sine mandlige kolleger.

”Mænd er kulturelt opdraget til at være autonome,
produktive og til at levere resultater. I eventyrerne er det altid Prinsen, der
tager på eventyrrejse. Det er ham, der skal ud og erobre Prinsessen, som blot
skal se yndig ud og vente på at blive reddet af prinsen. Dernæst skal hun
giftes, for så at blive mor. Kvinder søger fællesskab og relationer. Det er
kvinderne, der genskaber det eksisterende og sørger for stabiliteten. Hun
bliver dermed den sociale lim på mange arbejdspladser, fortæller
Emilia van Hauen.

For mænd gælder det modsatte.

”Hvis en mandlig chef er blevet skilt to gange, kan det
indikere, at han ikke er i stand til at skabe udviklende og stabile relationer
– og det kan blive et problem. Hvis en kvindelig leder er for orienteret mod
sin karriere, er det mistænkeligt. Det er bedre, at hun er i gang med sit
tredje ægteskab, end at hun er single og kun gift med sit job. Det forventes af
en kvinde, at hun også prioriterer sit privatliv”,
påpeger Emilia van Hauen.

Hun ser dette som årsagen til at en markant leder som Hillary Clinton, har
virket fremmedgørende på mange. Præsidentfruen valgte at blive hos sin mand –
ikke pga. kærlighed – men for at kunne indfri sine arbejdsmæssige ambitioner.
Dermed er der opstået en ubalance mellem hende maskuline og femine værdier, og
den måde dette er kommet til udtryk på.

Ifølge Emilia van Hauen
skal kvindelige ledere være klar over følgende:

1) Hvis
du som kvinde klæder dig som en mand, virker du mere utroværdig end de kvinder
der klæder sig som kvinder ”bør” se ud. Det forventes at du fremviser dine
unikke kvindelige sider, som f.eks. det udslåede hår, de røde læber og de høje
hæle.

2) Har
du en høj social intelligens og gode empatiske evner, er det ikke en modsætning
til også at kunne skabe gode resultater. Men, som kvinde fungerer det ikke,
hvis du kan skabe resultater, men samtidig er social uintelligent – det bliver
utroværdigt.

3) Uden
resultater har du ikke noget leder job i ret lang tid. Du kan ikke bare være
relations-skaber.

4) Du
bliver ansat på dine faglige kvalifikationer, men fyret på din personlighed.
Dette gælder dog i mindre grad for kvinder end for mænd.

5) Pas
på med ikke at dyrke en ”kærligheds organisation”, hvor du påtager dig ansvaret
for at alle dine medarbejdere bliver lykkelige. 6) Mandlige
topchefer er bange for at fremstå som magtliderlige. Mænd der ønsker magt
klinger negativt – mens kvinder der i dag højlydt ønsker magt er klart
positivt.

—————————-
Tager du ansvar?

Hvem skal tage ansvaret? Du, Samfundet
eller arbejdsgiverne? Normen for at tage ansvar for sine egne handlinger, både
privat og professionelt er under udvikling. Er du selv klar over, om du er
ansvars tager, eller begår du dagligt ansvars forflygtigelse i den helt store
stil? Måske er du i tvivl.

Spørgsmål om ansvarets placering finder vi over alt i vores hverdag. Hvordan
tager du som forælder og medarbejder ansvar for din familie og arbejdsplads? Er
du proaktiv i forhold til omverdenen, eller forventer du at kommunen løser dine
udfordringer omkring børnehavens pladsproblemer? Er det din arbejdsgiver, der partout
må finde en løsning, der ikke stiller dig dårligere på arbejdet når krisen
kradser, eller ser du det som dit ansvar at være primus motor for at udvikle
det tiltag, der kan være nøglen til en succesfuld løsning, der kan rede din
virksomhed?

Når vi taler om at placere ansvar korrekt, er der ironisk nok ikke noget
korrekt svar. Hver i sær kan vi godt placere ansvaret, men vi er sjældent enige
om placeringen. Derimod er vi hurtige til at dømme andre, hvis andres etiske
regelsæt strider i mod vores egne grundprincipper. Føler vi os selv som meget
ansvars påtagende mennesker, oplever vi at selv bagateller kan slå os helt ud
af kurs, hvis vi møder mennesker der synes at leve ud fra devisen om at det er
fællesskabets og samfundets ansvar.

Hvem mener du har ansvaret for din personlige udvikling og dit velbefindende?
Er det din virksomhed eller dig selv eller er det et fælles ansvar? På en lang
række områder indenfor sundhedsområdet, debatterer man i disse år placering af
anvar.

Stress, motion og kost er nogle af disse områder.

Der er stor uenighed om, hvorvidt ansvaret for stress er virksomhedens eller
den enkelte medarbejders eget problem. Ifølge trivselseksperten Henrik Krogh er
det udelukkende i Scandinavien, at vi i højere og højere grad placerer ansvaret
hos virksomhederne. Dette er grunden til at så mange virksomheder de seneste år
har udviklet deciderede stresspolitiker med dertil hørende stressberedskaber
til både brandslukning og forebyggelse. I specielt USA er det i stor stil op
til den enkelte medarbejder, at holde styr på balancen mellem arbejde,
privatliv og familieliv. Her er det fortsat moderne at være længe på arbejde,
og ”out sit the boss” begrebet, er fortsat den sikre vej op ad karrierestigen.

Om man bedst kan li den ene eller anden model er meget forskelligt, men da det
drejer sig om at placere ansvar, er det utvivlsomt noget der vil fremprovokere
markante holdninger hos de medarbejdere der er uenige i den politik
virksomheden fører på området – måske bakket op af fagforeninger, læger og
udvalgte politikere. Har du tænkt over din egen holdning til dette? Tager du
ansvaret for din egen sundhedstilstand – eller forventer du bare, at din
virksomhed stiller sundmad, træningsfaciliteter og stresseksperter til din
rådighed? Forebygger du for dig selv, eller brandslukker du?

Et klassisk eksempel
fra privatlivet er det årlige møde i Børnehaven, hvor alle forældre er samlet.
Overalt i Danmark går voksne mennesker fra disse møder med en rigtig skidt smag
(nærmest af blod) i munden, og en overbevisning om, at det bliver den anden
ægtefælle der må troppe op til næste år. Årsagen er selvfølgelig, at vi her har
med vores kære børn at gøre, og at vi som voksne har meget forskellige
holdninger til, hvad det vil sige at tage ansvar for sit barns udvikling. Enten
hører man til den gruppe, der er super skeptiske overfor institutionen, ser alt
det der kan gå galt, og for alt i verden søger at have kontrol og viden om alt,
hvad Vuggestuen foretager sig, hvad enten det drejer sig om pædagogik, kost
eller indeklima. Eller også hører man til den gruppe, der har fuld tillid til
at ledelsen og pædagogerne gør det godt, og nødigt vil virke kontrollerende
omkring dette. Hvilken grupper høre du til – og er du havnet i den rigtige
gruppe?Vores holdning til
ansvar fortæller ofte meget mere om os end farven på vores politiske ideologi.
En diskussion om ansvar kan om muligt bringe vores sind endnu mere i kog end en
politisk diskussion.

Thomas Rex Frederiksen
Adm. Dir. Speakers Club